Hej, og velkommen til.

Jeg har arbejdet det meste af mit liv indenfor byggebranchen – både som byggevirksomhed, og som byggeleder/koordinator, og er nu pensioneret.

Men mange andre ting har fanget min interesse undervejs i livet, som f.eks. IT, hvor jeg var med næsten fra starten – dengang hvor en thermoprinter var et hit, og computeren startede op med en DOS-prompt.

En ting har holdt ved hele livet igennem, nemlig mad. God mad!

Jeg er vokset op i en periode hvor vi dagligt spiste “de gode gammeldaws” retter hver dag, og næsten altid med glæde. Faktisk kan jeg ikke rigtigt huske jeg nogensinde fik serveret en ret jeg ikke kunne lide – men det har der jo nok været…

Jeg har nu fået lidt tid tilovers til at lave nogle af de ting jeg finder spændende. Lige for tiden er det mest AI på alle leder og kanter, og den efterhånden gammelkendte “WordPress” til hjemmesider, men altså også mad, og specielt retter jeg ikke fik som barn.

Følg med på siden hvis du interesserer dig for noget af det jeg pusler med, og skriv gerne hvis jeg kan hjælpe dig med et eller andet.

Med venlig hilsen
Bennie Larsen