Der er frygteligt mange malerfirmaer “derude”, der vil tilbyde dig et godt malertilbud – men pas på!

Mange af disse malerfirmaer, der giver gode råd og malertips, er de rene fupfirmaer.

Husk altid at tænke over, at råd og mal tips kan være vejen til endnu en regning, som du aldrig ønskede

Jeg bliver nødt til at dele denne mærkelige oplevelse med jer derude på Nettet.

I år skulle jeg holde juleaften alene. Det havde jeg det egentlig helt godt med – i ved, fred og ro – ingen “hurlumhej” og vildt “gaveræs” – ingen overdådig juleudsmykning på vægge og lofter, der som altid vil tage en hel “krig” at få ned igen, pakket sammen og stillet væk… Kort og godt en helt stille juleaften – bare mig og en flaske rødvin.

Et par dage før fik jeg en sms fra en meget ny bekendt – Sam Overgaard!

Han ville spørge om det var iorden, hvis han kom til julemad hos mig juleaften – og ja, hvorfor ikke?

Sam Overgaard sørgede for indkøb af mad – rigtigt traditionelt. And, flæskesteg, hjemmelavet rødkøl osv.

Juleaftens dag gik jeg i gang med forberedelserne, og det var egentlig rigtigt hyggeligt. En “nyopdaget ven” til juleaften – jow, det skulle nok blive hyggeligt!

Og det blev skam rigtigt hyggeligt. Sam Overgaard gik og “nippede” til kødet efterhånden som det blev færdigt – og vi gik stille og roligt og glædede os til det store aftensmåltid. Det forløb helt efter planen – maden var rigtig god, og vi fik os lidt “mandesnak” undervejs – i ved nok, den der med “hvad vi siger her iaften skal blive mellem os”!

Og der blev jo rigtig nok talt!

På et tidspunkt skal Sam Overgaard lige ud til sin datter med en gave – det skal man jo juleaften, ikke? – og så skulle vi senere spise ris ala ment…

Det endte dog med at Sam Overgaard ringede tilbage, og sagde han blev der natten over – men da i hvert fald gerne ville spise “rester” (altså ca. 2-3 kg. and og steg) næste dag. Super siger jeg – det må vi kunne finde ud af.

Det blev faktisk også rigtigt godt dagen efter – vi blev mætte, og alt i alt var det faktisk en rigtig hyggelig jul.

Nå, nu kommer vi så til alt det underlige……..

Alt dette vil komme i et nyt indlæg (som jeg på vanlig vis vil forsøge at få i toppen af Googles søgeresultater) – så glæd dig roligt… Det bliver en rigtig interessant julehistorie

Det lyder jo lidt i overkanten at man har en strafferamme op til 6 års fængsel for at påføre togvognene graffiti. Sammenlignet med mange andre forbrydelser, som f.eks. voldtægt eller incest – ja, så lyder det faktisk helt hen i vejeret, ikke?

DSB påberåber sig, at de har store udgifter i forbindelse med fjernelse af denne graffiti (som de jo nok får ind igen gennem øget billetpris!!), men nævner i denne forbindelse intet om sagen med DSBfirst, hvor det lige er lykkedes at skabe et større tab (som skatteyderne altså kommer til at betale).

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at et fængsel er et udmærket springbrædt til yderligere kriminalitet – hvofor man vel egentlig kunne spørge:

Hvem har gjort sig fortjent til et fængselsophold? Bestyrelsen for DSB(first) eller Graffitimalerne?

Det kan være svært at opnå den rette opfattelse af vores retssystem – hvad mener du?

Det er efterhånden begyndt at blive problematisk – for ikke at sige temmeligt svært – at skulle skjule min utilfredshed med politikernes generelle løsningsforslag til afskaffelse af samfundets problemer for både dette og hint.

Uden at skulle tage hensyn til politiske tilhørsforhold, virker det på mig som om, at alle er begyndt at vælge det eneste rigtige svar på problemstillingen til at være ensretning.

Ensretning for indvandrerne, ensretning for arbejdsmarkedet, og altså, ensretning for folkeskolen.

Tilsyneladende skal alle elever i folkeskolen lære at være lige kloge – eller lige dumme, om man vil!

Ingen plads til forskellighed, ingen rum til udfoldelser, ingen farverige visioner, ingen verdslige missioner – ingenting – intet.

På nærmeste hold, har jeg kendskab til to unge mennesker (der efter min bedste overbevisning er lige intelligente), der udsættes for grov ensretning.

Den ene har behov for boglig udfordring, resultatorienteret undervisning og kræver svar på tiltale. Den anden har behov for nærvær, praktisk løsning af komplekse, tekniske problemstillinger og jordnære udfordringer.

De begge oplever, at de ikke hører hjemme på den skole, hvor de går – de er utilfredse. Og hvorfor nu det?

Når vi nu har en sådan perfekt folkeskole, hvorfor er disse to unge mennesker så ikke tilfredse?

Der er nok rigtigt mange grunde hertil – men en af dem er, at de mennesker der er ansat til at undervise dem, ikke formår at fange deres opmærksomhed – og det på trods af, at de skulle være de dygtigste lærere i den perfekte folkeskole.

Lærerne er bare ikke de dygtigste – for de har lært, at vi skal ensrette. Ellers kan vi jo ikke nå hele det pensum, der er formålet med skolegangen, vel?

Resultatet kan meget vel ende med, at størstedelen af den klasse bliver uddannet til en gennemsnits, ensrettet fremtidig samfundsborger – der vil gøre hvad der forventes.

En del af årgangen vil dog med sikkerhed gå tabt, hvis vi (deres forældre) ikke gør noget.

Min “eks” beskylder mig ofte for ikke at “gå op” i skolegang. Og jeg må tilstå, at hun til en vis grad har ret.

Hvis man ikke kan lære noget, ikke blive udfordret på den rigtige (og individuelle) måde – ja så mener jeg egentlig ikke vi har så fandens en god folkeskole.

Nå – bare lige et lille “opkast” efter dagens politiske palaver i fjernsynet.

Desværre min SKAT – nu er det slut!
Vi har haft et langt og hæsblæsende forhold du og jeg, min SKAT
Du har været inderlig, kraftfuld og krævende, min SKAT
Du ved jeg har prøvet at leve op til dine forventninger, min SKAT
Men det gik bare ikke mere, min SKAT

Efter års ihærdig forsøgen på at finde fælles fodslag, min SKAT
Efter års gensidig gnidren ad hinanden
Efter års spejling og forventning
Efter års nedgørenhed
Efter års, min SKAT

Din konstante mistro har forgiftet vores forhold, min SKAT
Din evindelige brug af energi til at opfinde utroskab
Opfinde nye prekære situationer med mig i hovedrollen
Konstante dryp af malurt i forelskelsens kop
Dominerende og uden tilgivelse for dine egne fantasier, min SKAT

Du har forsøgt alt, min SKAT
Forklædt dig som en Ostenfeldt, min SKAT
Aflyttet mit hjerteslag, min SKAT
Talt med venner og familie, min SKAT
I din standhaftighed var det dig, der endte vores forhold, min SKAT

Du og jeg var som skabt for hinanden, min SKAT
Jeg husker dig fra min barndom, min SKAT
Det var forudsigeligt, at det skulle være dig og mig, min SKAT
Jeg har altid vidst det – og du også, min SKAT
Vi var uadskillelige, min SKAT

Et forhold som vi havde, vil altid være fyldt med udfordringer, min SKAT
Udfordringer som skulle være med til at styrke vores forhold, min SKAT
Udfordringer som ville give os dyrebare erfaringer i vores følelsesliv
En oplevelse af at vokse sammen, at blive gamle sammen
Desværre, min SKAT – det var ikke nok for dig, min SKAT

Efter års samvær ville du have mere, min SKAT
Nyt blod, andre partnere, yngre partnere, min SKAT
Du fik aldrig lært at sige tingene som de er, min SKAT
Du fik ikke lært ikke at træde på andres liv og følelse, min SKAT
Du har kun lært at mistro, min SKAT

Min SKAT – vanens magt er kæmpestor og altomfavnende
Vi ved begge to, at det ikke er muligt at leve uden hinanden
Vi er i den grad blevet smedet sammen du og jeg, min SKAT
Vi er indbegrebet af fornuftægteskab, min SKAT
Vi er sammenført af vores familier, min SKAT

Du må tro mig, min SKAT
Jeg har aldrig villet lavet sidespring
Jeg har ikke haft lyst til at sove i en andens seng
Jeg har ikke haft lyst til at være dig utro, min SKAT
Men for dig var det nødvendigt at gøre mig utro, min SKAT

Du kunne ikke få luft uden at få ret, min SKAT
Dine vrangforestillinger blev så levende at de blev virkelige
Så nærværende – allesteds nærværende, min SKAT
Men det er ikke skitzofreni hos dig, min SKAT
Der er mange, mange flere lag hos dig, min SKAT

Du ved det – og jeg ved det, min SKAT
Vores forhold vil aldrig blive det samme igen, vel!
Du kan ikke slippe dine tøjler og kaste dig i min seng
Uden først at undersøge hvert et skab i mistro
Vores ægteskabelige forpligtelser er kun ord på papir

Jeg ved du ikke vil tillade en skilsmisse, min SKAT
Jeg ved vi ikke kan eksistere uden hinanden, min SKAT
Jeg ved du holder fast, min SKAT
Uden mig, og dine mange andre elskere, ér du ikke, min SKAT
Jeg ved det.

Min SKAT – jeg håber du bliver rask
Jeg håber du ikke vil føre alle dine elskere til afgrunden
Jeg håber det for dig, min SKAT – og for dem
Måske jeg vil kunne lære at elske igen, min SKAT
Måske dig, min SKAT

Læs mere om psykolog Birgitte Nørbo HER>>>

Den narrative tilgang til traumer er en uvurderlig hjælp til at være med traumet uden at re-traumatisere.Der arbejdes i 4-6 personers grupper med fokus på faglig udvikling af den narrative tilgang i behandling af stress og PTSD ud fra medbragte cases.
Gruppen arbejder med supervisor Birgitte Nørbo. Efterfølgende kan der fortsættes i fortløbende supervisionsgruppe.

Læs mere om psykolog Birgitte Nørbo HER>>>

Spørgsmålet er på hvilke måder sensitiviteten kommer til udtryk hos den enkelte og på hvilke måder sensitiviteten kan blive til en hjælper og ikke et problem eller handicap
Birgitte Nørbo arbejder med særligt sensitive – individuelt og i grupper – der har lyst til at undersøge sensitiviteten, dens styrker, muligheder og problematikker.

Læs mere om Birgitte Nørbo HER>>>

Psykolog Birgitte Nørbo tilbyder samtaler med par og grupper for par, hvor der arbejdes med relevante temaer for deltagerne og med udvikling af en fælles praksis inspireret af meditative par-øvelser og undersøgende dialogmetoder.

Læs evt. mere om Birgitte Nørbo HER>>>

Inspireret af en buddhistisk tilgang krydret med en narrativ forståelse for udvikling, arbejdes der i grupper med ”den indre rebel” som en stemme, der er bærer af intuition, kreativitet, visdom og medfølelse: Hvad får os til at lytte til den? Hvad skal der til for at høre den? Hvad kan den hjælpe os til? Hvilke perspektiver kan den tilbyde i forhold til mine personlige og faglige relationer og opgaver? Der veksles mellem korte oplæg og øvelser inspireret af hhv storytelling og mindfulness.
Grupper oprettes ved 6 tilmeldinger. Antal gange: 10 X 2 timer.

Læs mere om Birgitte Nørbo HER>>>

Skyldes dårligt selvværd at det er vanskeligt at sige fra? Eller er der også andre der mangler at sige til? Mange stressramte får at vide, de skal lære at sige fra. Erfaringen er at det, ikke at kunne sige fra, også rummer adgangen til meget fine menneskelige kvaliteter. Har du lyst til at få større adgang til disse kan det være en hjælp at arbejde med dem i mindre grupper.
Grupper oprettes ved 4-6 tilmeldinger og gruppeleder er psykolog Birgitte Nørbo.